Jess Hedeboe

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 25 Mar. 1956, Slagelse, Skt. Mikkels Kirke. ²

• Nekrolog, 2008. ³ Overlæge Jess Hedeboe døde den 22. februar 2008 efter svær sygdom. Jess fik sin grunduddannelse i Jylland. Han var bl.a. ansat i Silkeborg, Randers og Århus. Tidligt vidste Jess, at ortopædkirurgien skulle være hans felt.Hans videnskabelige produktion drejede sig primært om ortopædkirurgiske emner, og det var i Århus, at han fik skrevet sine artikler. Jess fortalte om sin tid i Århus med glæde.
Jess lærte meget, og han blev en ortopædkirurg efter den >gamle< skole. Dette betød, at han mestrede det meste i specialet, og denne erfaring delte han gerne med andre.
I 1984 kom Jess til Rigshospitalet, hvor han skulle finpudse sin uddannelse. Jess blev interesseret i børneortopædien, da han så dette områdes opgaver. Jess lærte at varetage klumpfodsbehandlingen efter københavnermetoden.
Jess begyndte den 1. juni 1986 som overlæge på Næstved Centralsygehus. Jess påtog sig opgaven med stor iver, og i løbet af kort tid var han klar med en ny struktur for det ambulante område. Jess indførte ambulant kirurgi for mange indgreb. Der kom besøgende fra flere sygehuse for at se, hvordan dette fungerede. Jess indførte artroskopi som en behandlingsmulighed. Han indførte også UL-skanning til diagnostik i ambulatoriet.
Børneortopædien blev hans virkefelt i alle årene. Mange børn og unge kan takke ham for, at de i dag har velfungerende fødder. Jess kunne favne hele familien med et handicappet barn. Jess fulgte nøje med i fagets udvikling og var blandt de første til at ændre klumpfodsbehandlingen til Ponseti-metoden.
Jess var grundlæggeren af idrætsklinikken i Næstved og var leder heraf i flere år. I klinikken har idrætsfolk fået råd om træningsmetoder og behandling af skader.
Jess var interesseret, når der kom nye behandlingsmetoder og nyt >isenkram< til f.eks. vanskelige frakturer. Han var en mester til svære frakturer.
Jess var et musisk menneske med varme og humor, hvilket vi har nydt godt af, når han stod for en festtale eller en sang. Jess' interesse for kunst betød, at han i nogle år var formand for sygehusets kunstforening. I mange år dyrkede Jess sin interesse for sang i et lokalt sangkor.
Jess var en dygtig læge, et dejligt menneske og en god kollega, der altid var klar med et godt råd. Jess havde tænkt at trække sig tilbage til et fortjent otium i sommeren 2007, men desværre fik han ikke lejlighed til at nyde huset i Saint Jeannet med familien.
Vi vil savne Jess, men det største savn må hustruen Hanne og børnene Signe og Rasmus bære