Jørgen Madsen Hvas

   Et andet navn for Jørgen var Jørgen Hvas de Lindenpalm.

  Notater:

Frantz Hvass skriver, at Jørgen Hvas historie er blevet skildret gentagne gange af professor T.A. Beder, bl.a. i bogen "En familiehistorie, fortidsminder fra Jylland", men at skildringerne har den fejl at man vanskeligt kan afgøre, hvor det historiske slutter og romanen begynder. Frantz Hvas gengiver nogle af de fortællinger, der knytter sig til Maren Loss (bind 5 side 251 ff).

Billede: Williamsborg

  Begivenheder i hans liv:

• -, 1729. formodes født på Ulstrup, Sønder Vinge sogn, Middelsom herred, Viborg amt

• Erhverv. ² formodentligt forvalter på Tirsbæk under Christen Linde med bopæl på Kjærgårdsholm, Håsum sogn, Viborg amt

• Titel, 27 Aug. 1756. ² tilstedes hans ansøgning om at blive virkelig kancelliråd mod erlæggelse af den ret klækkelige sum af 500 rdl. I ansøgningen angiver han at have tilkøbt sig jordegods, som han ikke kunne bruge med tilhørende herligheder med mindre han blev tituleret

• Gift: med Maren Loss, 26 Apr. 1757, Håsum sogn, Rødding herred, Viborg amt. ³
(1721-1778) viet på Kjærgårdsholm. Enke efter Christen Linde til Tirsbæk m.m. Hendes yngre søster Mette Cathrine bliver gift med Jørgens bror Peter Christian

• Besiddelser, 1757. ² overtog ved ægteskabets indgåelse Tirsbæk (Engum sogn), Bryskesborg (Daugård sogn), Kjærgaardsholm (Håsum sogn), Landting med Nygaard (Gjesing sogn) og 3/14 af Stubbergaard (Sevel sogn), samt en del strøgods. Solgte i 1758 først Kjærgaardsholm og derefter Landting med Nygaard og Stubbergaard

• -, 1757. ² stifter han og hustruen et grundmuret hospital for fem fattige beliggende ved skolen i Haasum by under Kjærgaardsholm

• Besiddelse, 1760. ² køber han Skjerildgaard (Nebsager sogn). Ved dette køb kom hans hartkorn op til mindst 936 tdr. og hans besiddelse lå nogenlunde samlet i en stor halvbue nord for Vejle Fjord. I perioden 1757-1762 forøgede han sin ejendom med køb af bøndergods og konge- og kirketiender. Skjerildgaard sælges igen i 1767.

• Titel, 1763. ² indgav ansøgning om titel som justitsråd og adelstitel:
Stormægtige Konge, Allernaadigste arve Herre. Da Deres Kongl. Maytt. plejer at vise naade imod sine troe Undersaatter, og jeg, som eier noget Jordegods, ønskede gierne nogenledes at kunde være lige agtet med mine Naboer, altsaa er herved min allerunderdanigste Bøn, at Deris Kongl. Majt. allernaadigst vil forunde mig nobilitations Patent og Virkelig Justits Raads Caracteer da jeg derimod tilbyder mig at betale 2000 Rdl. til Pias cansas samt den all. Bestalling og nobilitations Patent.
(Frantz Hvas skriver, at dette ikke er anderledes end hvad alle hans samtidige og naboer i lignende stillinger gjorde)

• -, 1757-1762. ² den første del af hans godsejer- og landmandsliv betegner, om just ikke fremgang, så dog orden, plan, virksomhed, tillid til fremtiden. Han udlåner og kautionerer for flere i familien, har omfattende ejendomshandler, udfører mange forbedringer på gårde og bygninger, er rundhåndet og godgørende mod kirker og stiftelser. Trangen til forskønnelse og forbedring omfatter ikke kun hovedgården. Også gårdene på godset blev ombygget og jordene omfordelt, mere til gavn for godset end for ham selv.

• -, 1762-1773. ² hans matador- og grand seigneur attitude tager over og han kommer mere og mere i mangel på de nødvendige betalingsmidler. Han bliver reddet, da en ligesindet træder ind på banen og bliver svigersøn

• -, 1774. ² svigersønnen William Halling køber Tirsbæk. Jørgen og hans kone Maren flytter til Bryskesborg, som svigersønnen også må købe for at afhjælpe Jørgens økonomiske vanskeligheder. Salget af Bryskesborg sker dog med forbehold af bopæl og forpagtning af gården. Jørgen Hvas fortsætter sine byggeaktivitet og pengeudlåning - svigersønnen må træde til og betale hans gæld

• Bopæl, 1775. ² Bryskesborg, omdøbt 1775 til Williamsborg. Daugård sogn, Vejle amt. 18/10 1877 underskriver og tinglyser svigersønnen en konvention, hvorefter hans kjære svigerforældre til livsvarig afgiftsfri Afbenyttelse skulde beholde Williamsborg hovedgaard med Avling og to Tiender m.v. - dog forbeholdt han sig at affinde sig med dem, hvis han skulle få i sinde at sælge gård og gods.
Hermed forandres Jørgens økonomiske forhold:
1) fra at være forpagter, der betalte afgift, er han nu livsvarig nyder af den gode ejendom Williamsborg med hoveri og tiender, uden forpligtelse til at svare nogen afgift. 2) han er gældfri med undtagelse af den rentefrie og i hans og hustruens levetid uopsigelige kapital på 5000 rdl. som han skyldte svigersønnen 3) han til fri afbenyttelse i levende live havde sig gode indbo, som han tog med sig fra Tirsbæk, men en mængde sølvtøj (ialt 882½ lod) og andre herligheder, sine herskabelige køreøjer med forspand og rideheste osv, og desuden den for gården nødvendige besætning, der ligesom indboet tilhørte ham, han kunne bare ikke sælge eller pantsætte til andre, da det var pantsat til svigersønnen.

• -, 1775. ² Justitzråd Jørgen Hvas de Lindenpalm, bevilling at lade sig i sin saligheds sag betiene af uvedkommende præst.
Bevilger og tillader at os elskelig justitzråd Jørgen Havs de Lindenpalm af Villiamsborg [Vilhelmsborg] udi Århus stift, at han og hustru må udi deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer etc. 13 oktober 1775.
Kongelige bevillinger 1762-65, Afskrevet fra filmet arkiv på Rigsarkivet - http://www.kkermit.dk/jyske-blandet-04.htm#Top

Jørgen gift med Maren Loss den 26 Apr. 1757.