METTE Simonsdatter ²

  Notater:

Min 5x tipoldemor.

  Forskningsnotater:

Kirkebog for Tranderup sogn findes først fra 1733 - Kirkebog for døde i Rise sogn findes ikke 1728-1753.

  Begivenheder i hendes liv:

• Fadder, 20 Sep. 1688. ⁴ til en dreng døbt i Bregninge Kirke, Ærø - Mette Johan Groths af Tranderup Præstegård

• Erhverv. ægtefællen kapellan i Tranderup sogn, Ærø herred

• Barn dør, 25 Jun. 1692. ³ datteren Anne, født 23/6 s.å.

• Erhverv, 1699. ægtefællen degn i Rise sogn, Ærø herred - bopæl i Store Rise

• Barn begraves, 16 Feb. 1706. ⁵ degnen Johan Groths søn af Riise - formodentlig sønnen Jørgen, født 4/12 1703

• Ved død. 80 år gammel

METTE gift med JOHAN Jensen Groth cirka 1687 i Tranderup sogn, Ærø herred, Svendborg amt.¹ (JOHAN Jensen Groth blev født den 17 Jun. 1661 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt,³ døde den 20 Apr. 1747 i Rise sogn, Ærø herred, Svendborg amt ³ og blev begravet den 25 Apr. 1747.)

  Ægteskabsnotat:

I en slægtsbog lavet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia står der om Marie Jensens 5xtipoldefar Johans Jensen Groth:
Johan Jensen Groths embede var et af landets rigeste degnekald, og det rigelige degnekorn stak mange i øjnene. Bl.a. søgte rektor ved Ærøskøbing Latinskole, Hans Knudsen gentagne gange om at få til kendt en del deraf til sin skole, men både hertugen, biskoppen, sognepræsten og sognemændene stod Johan Jensen Groth bi, så han beholdt sit degnekorn ubeskåret. Provsteretten afsagde følgende dom:
"Udi dend Sag imellem dend hæderlige og vellærde Mand Johan Groth, Sogne Degn udi Rise Sogn paa dend ene Side og den anden hæderlige og vellærde Mand Hans Knudsen, Latine Skolemester i Eriitskiøbing angaaende Degnepensionen af Rise Kald kjendis saaledes, at Johan Jensen Groth, Sædedegn i Rise skall levere udi rette Tid dend Part efter Lovens 2 Bog 15 Cap. 13 Artj. hvorpaaa och bemeldte Joh. Groths Kaldsbrev aller naadigst er udstedt. Derimod haver mer bem. Hans Knudsen intet at befatte sig med forbem. Degns Indkomsters Oppebørsel i nogen maade enten hemmelig eller aabenbar med mindre Hand vil anses for en ulydig undersaat imod Hands. Kgl. Kay. allern. udgifne Lau."
Hans Knudsen var ikke tilfreds med resultatet og forsøgte som en sidste udvej at klage til hertugen, en fremgangsmåde, som ikke så sjældent blev brugt, når en afgørelse var faldet uheldigt. Han bad om hertugens hjælp, men denne lod skrivelsen gå videre til Fredeik VI, som imidlertid tilsluttede sig den tidlige truftne afgørelse.
Man skulle tro, at Johan Jensen Groth herefter kunne få lov til at beholde dit degnekorn i fred, men i 1723 var der atter een, deer ikke ville anerkende hans ret. Det var enken efter en anden skolemester, rektor Frederik Christianssen, der døde 1721. Hun forlangte en større pension af Johan Jensen Groth og ligeledes af degnen i Tranderup, Thomas Christensen.
Johan Jensen Groth talte selv sin og sin kollegas sag og afvise madammens forlangende og henviste til provsterettens dom, til en kongelig forordning af 1701 og "til mit eget Tingsvidne af d. 6. October 1722" og slutter, at "i leven Live har Manden aldrig fordret nogen, saa maa han da have været enig med mig, og nu er det fjerde Aaret efter hans Død". Johan Jensen Groth forlangte, at enken skulle betale 4 rdlr. til omkostninger og 2 rdlr. til ham for tidsspilde, medens Thomas Christensen forlangte 1 rdlr. for sin tid. Dommen faldt d. 21. september 1723, og enkens forlangende blev afvist, ligesom hun blev dømt til inden 15 dage at betale 2 rdlr. i omkostninger.
(affotograferede sider modtaget fra Heidi Olsen)