Henrik Rosenmeier

  Begivenheder i hans liv:

• Folketælling, 5 Nov. 1940. ³ i forældrenes hushold Ordrupvej 100A, 2,th., Ordrup sogn, Gentofte kommune

• -, Omkr 1945. ⁴ hans mor gifter sig med Jørgen Olaf Friis-Hansen, Herlufsholm, der er rektor på Herlufsholm

• -, 1945. ⁵ i løbet af skoleåret 1944-1945 optages han ekstraordinæt i 2. mellemskoleklasse på Herlufsholm

• Ved død, 2004. ² bopæl Rantzausgade 70 A, København N

• Nekrolog, 2004. ⁶ Henrik Rosenmeier er død! Meddelelsen må berøre mange, han har haft kontakt med. Han havde tilbragt den sidste måned af sit liv på Fanø, omgivet af en skiftende kreds af familie og venner, og derfra skrev han på sit sidste postkort til mig, et motiv fra "Sønderho Havn", "This gives but a mean impression of the glories of this dear little Wordsworthian perfect place, Childhood revisited". Han underskrev sig "Nick, the happy Grand Pensioner". Der er et større antal litterære henvisninger i disse linjer, men det ord der springer i øjnene er "grand". Nick var, som man siger på engelsk, "larger than life". Hans afskedsforelæsning for et par år siden handlede om strandede hvaler: på Fanø, i hollandsk malerkunst og i billederne af Swifts Gulliver i lilleputternes land - og med den skånselsløse groteske fantasi, der var hans særkende, handlede den også om ham selv, som en strandet hval.
Stor var han i sin viden om renæssancen, det 18. århundrede, der måske stod ham nærmest, moderne amerikansk og irsk lyrik, endnu større var han i sin menneskelige spændvidde, men størst i sin glubende appetit på de gode ting i livet. Stor var han i sine velmagtsdage, da han, nys hjemkommet fra USA omkring '68, udøvede en nærmest magisk tiltrækning på studenter, der aldrig i København havde oplevet så personlig og vedkommende en undervisningsform. Næsten større var han i sin lange nedtur gennem sygdom og sorger, hvor han dog til det sidste bevarede sin sans for, som en lærer af den uddøende, utilsløret elitære art, at få øje på studenter med talent og særlig føling for litteratur. Ej heller mistede han sin sans for det teatralske, så selv lærermøder blev uforglemmelige, når han ankom med sine krykker i en Netto-vogn, og alle måtte rejse sig, inden han sagde sin uforbeholdne mening og gik igen som ét stort harmdirrende hrmff. Stor var han i sin
foragt for smålighed, størst i sin generøsitet over for dem han holdt af. Ingen der mødte ham, lod han uberørt. Hvordan kunne ét liv rumme så meget? Som et produkt af flere familier i barndommen producerede han selv flere. Der var en Henrik og en Nick, og en gudbenådet oversætter imellem dem, der kom både Kierkegaards breve og Karsten Friis-Johansens storværk om den antikke filosofi til gode. Ingen har samtidig behersket både engelsk og dansk på et niveau, der overgår hans, men hvem heller kombinerede i sin baggrund Herlufsholm, Fanø og Bornholm med amerikanske eliteuniversiteter, hvor han havde kendt koryfæer som Allen Tate og Robert Lowell, som han kom til at kende Seamus Heaney senere? Og alt det fik vi der kendte ham del i, som i hans kendskab til de bedste små lumske steder i København at få smørrebrød og øl \endash eller confit de canard og rødvin. Var jeg en trækfugl over Fanø i skumringen, ville jeg skrige mit "tak, Nick" mod horisonten.
Lektor Martin Leer