JOHAN Rantzau

  Notater:

Min 10 og 11x tipoldefar
Johan Rantzau var uden tvivl en af Danmarkshistoriens allerstørste feltherrer.
Biografi i Dansk Biografisk Leksikon Johan Rantzau

  Begivenheder i hans liv:

• Besiddelser. ³ til Breitenburg (1526), Rethwisch (1528), Mehlbek (1528) Bothkamp (1538) og Sturenhagen

• Uddannelse. ² da han var 13 år gammel, sendte hans mor ham til et akademi i Tyskland, hvor han hurtig fik interesse for militæret

• Rejse, 1515-. ² England, Spanien, Italien, Grækenland, Lilleasien og Palæstine. Blev 1517 slået til ridder i Jerusalem.

• Erhverv, 1520. ² hofmester for hertug Frederiks unge søn, hertug Christian af Slesvig-Holsten, (den senere kong Christian 3.), hvor han var rådgiver i en årrække. Under en rejse til Worms i 1521 sammen med hertug Christian, blev Johan Rantzau vidne til Martin Luthers optræden, som gjorde så stort indtryk på ham, at han gik fra at være katolik til at være lutheraner resten af sit liv.

• -, 1522. ² hofmester for hertugdømmerne og amtmand på Gottorp.

• -, 1525. ² bekæmpede Søren Norbys opstand i Skåne - her demonstrerede han sine evner som hærfører og grundlagde hans feltherrery. Da efterretninger om oprøret den 11. marts 1525 nåede Holsten befandt Johan Rantzau sig på Segeberg hvor Frederik I forhandlede med Lübeck. Det blev straks besluttet at han skulle sendes betrængte skånske rigsråder til undsætning. Da Johan Rantzau nåede frem var hele Skåne med undtagelse Malmø og Helsingborg i oprørenes hænder. Den 28. april 1525 rykkede han fra Malmø mod Lund med den skånske og sjællandske adels opbud og to fænniker landsknægte og stødte ved middagstid på de talmæssigt overlegne oprørsstyrker der havde forskanset sig bag en vognborg under Lund. Fjenden blev fuldstændigt slået, og et frygteligt blodbad fulgte som Johan Rantzau nøgent fastslår i sin rapport til Frederik 1. Med dette slag var den militære situation helt forvandlet. Johan Rantzau kunne nu indeslutte Søren Norby i Landskrona, og en bondehær der truede med at falde i ryggen blev besejret ved Bunketofte den 11. maj 1525. Johan Rantzau ønskede dernæst at tage Landskrona med storm, men de skånske rigsråder satte sig imod og fik gennemført forliget den 27. juni 1525 der sikrede Gotland for Danmark, men samtidig efterlod Søren Norby som en lantent trussel mod det nye styre. Frederik 1. var dog overordentlig tilfreds med hans indsats og skænkede ham 10. august 1525 Hans Mikkelsens konfiskerede ejendom.

• -, 1534. ² slog grev Christoffer tilbage ved dennes indfald i Holsten og tvang Lübeck til fred. S.å. forlenet med Aalholm, drog op i Jylland mod de oprørske bønder under skipper Clemet, erobrede 18 dec. 1534 Aalborg, gik over til Fyn og slog bønderne ved Øxnebjerg 11.6.1535. Samme år lensmand på Riberhus, ledede tilsidst belejringen af København [Grevens Fejde 1534-1536]

• Erhverv, 1536-1540. ² stiftslensmand over Riberstift bispegods

• Erhverv, 1539-1552. ² statholder i hertugdømmerne, nedlagde 1545 som modstander af kongens beslutning om en deling af hertugdømmerne sine embeder som hofmester og råd. Fik 1546 amtet Reinbek i pant på livstid, ledede 1559 toget mod ditmarskerne og slog dem ved Heide d 13.6.1559.

• -, 1559. ⁴ sætter han igennem, at det af Hertug Adolf planlagte tog mod Ditmarsken skulde foretages af landefyrsterne i fællesskab. Han leder toget som ender med at Ditmarskerne opgav videre modstand

• Børn. ⁵ Henrik, Povl, Magdalene, Margrethe og Salome

• Linje. ⁶ født i linjen Krummendiek, stamfar til linjen Breitenburg

JOHAN gift med ANNA Walstorp, datter af GERT Walstorp og CATHARINE Rantzau, omkring 1525.¹ (ANNA Walstorp blev født omkring 1505 ³ og døde den 19 Dec. 1582 i Itzehoe, Holsten ³.)

  Ægteskabsnotat:

ægtefællerne er morbror og niece