MOGENS Gøye

  Notater:

Min 12x tipoldefar. Billede af gravsten fra www.livinghistory.dk
Til trods for at han havde to medarvinger, blev han alligevel Danmarks rigeste herremand i flere hundrede år. Det skyldes hans giftermål med Axel Lagesens eneste barnebarn Mette Bydelsbak (Erik Ulsig, side 294). Hendes far besad ingen offentlige embeder, så der var ingen politiske fordele ved at gifte sig med hende. Hendes godsrigdom som enearving har uden tvivl været årsagen til, at han gifter sig med hende. Han havde allerede politisk indflydelse gennem sin far (Christina Franck: "Mogens Gøye" i Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2, side 11)
Fortsætter sig fars opkøb af gårde på Lolland, men i begrænset omfang. Hans godsopkøb blev i stedet af de godsinteresser, som kom med hans ægteskab med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak. Efter reformationen er han den eneste adelsmand, der havde fordel af kongens inddragelse af kirkegodset (Christina Franck: "Mogens Gøye" i Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2, side 10 + 16)

  Begivenheder i hans liv:

• -, 1493. ² var hofsinde, var 1501 ridder, 1503 rigsråd

• Gift 1. gang: med Mette Bydelsbak Albrechtsdatter, ansl 1498. ³ ( - 9/11 1513) datter af Albrecht Engelbrechtsen og hustru Pernille Axelsdatter (Brok).

• -. ⁴ hustruen arver part i Torbenfeld. Hendes formynder afkøber de øvrige parter med nærmest tilliggende byer, således at hun senere ejer Torbenfeld med 66 gårde på Sjælland. Fra sin mor arver hun Axel Lagesen Broks samlede ejendomme

• -. ⁵ hustruen havde en arv på seks herregårde fordelt på Fyn, Sjælland og Jylland: Løgismose, Skjersø, Kjeldkjær, Gunderslevholm, Græsede og Clausholm, i alt ca. 709 bøndergårde

• -, 1502-1544. ² forlenet med Torup

• -, 1503. ⁶ lensmand på Stegehus på Møn

• -, 1505-1516. ² lensmand på Ålborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger

• Arv, 1508. ⁷ Krænkerup [hovedgård i Radsted sogn, Maribo amt] med alt det lollandske gods (168 gårde, 4 huse og 3 møller), samt gods i Jersie på Sjælland og fire gårde på Falster

• Børn. ⁸ i 1. ægteskab: Ide (død lille), Lisbet (død lille), Axel, Eskild, Albrecht, Pernille, Sophie, Mette, Eline og Birgitte

• -, 1514. stod i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes

• -, 1516-1544. ² lensmand på Skanderborg

• -, 1518. var rigsmarsk

• -, 1523. ² sluttede sig kun nødig til kong Frederik I, der straks udnævnte ham til rigshovmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dens indførelse

• -, 1533-1535. ² lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremtrædende rolle under Grevens Fejde og ved hertug Christians kongevalg

• -, 1534. ² statholder i Jylland og senere samme år i Sjælland

• -, Jul. 1534. ⁹ er en af de ledende skikkelser på mødet i Rye, hvor det lykkes ham at få den jyske adel til samlet at stå bag Christian III.

• Børn. ¹⁰ i 2. ægteskab: Christoffer, Falk, Erik (død ung), Mette, Ide, Helvig, Pernille/Pollite, Anne, Margrethe og Lisbet (om de sidste 4 døtre vides intet)

• Barn. ¹¹ fik siden med en ufri kvinde Anne Jensdatter sønnen Falk Gøye den yngre

• Ved død. ¹² Efterlader 10 levende børn. Den store rigdom og indflydelse, som det var lykkedes slægten at opnå gennem to generationer, stopper ved hans død, hvor de store godsbesidelser blev spredt for alle vinde.
Datteren Elline fører den meget anvendte Jordebog med slægtens besiddelser tilbage fra hendes farfar

• Regenter i hans tid. Hans (1482-1513) - Christian 2. (1513-1523) - Frederik 1. (1523-1533) - 1533-1534 interregnum - Christian 3. (1536-1559)

MOGENS gift 1. gang med Mette Bydelsbak Albrechtsdatter ansl 1498.¹

MOGENS derefter gift med MARGRETHE Clausdatter Sture i 1515.¹ (MARGRETHE Clausdatter Sture døde i Dec. 1528 ² og blev begravet i Voldum Kirke, Randers amt.). Årsagen til hendes død var I barselsseng.

  Ægteskabsnotat:

Margrethe Sture bragte næsten ingen medgift med sig, men hun var kendt for sin skønhed. Det er ud til, at Mogens Gøye, som nu er danmarks rigeste mand og derudover rigshofmester og marsk, sætter sig udover adelens ægteskabsregel om ved ægteskab at efterlade den næste generation rigere end den forrige. Så måske har han giftet sig af kærlighed eller om ikke andet, så af sympati (Christina Franck: "Mogens Gøye" i Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2, side 13)