Asbjørn Yde Larsen

   Et andet navn for Asbjørn var Asbjørn Yde-Larsen.

  Notater:

Mail fra Isabella: "Asbjørn var gift med Agnethe Yde Larsen, min dansklærer i Enghavevejens Skole, - hun boede på Mynstersvej nr. 2, i 1968, sammen med hendes mand Asbjørn Yde-Larsen, som var journalist. De havde en lille søn, Morten, født ca. 1966"

  Begivenheder i hans liv:

• Folketælling, 5 Nov. 1930. ³ i sin mormors hushold Tordenskjoldsgade 29, 5., København sammen med sin mor og bror

• Folketælling, 5 Nov. 1940. ⁴ bor med sin mor Tordenskjoldsgade 29, 5.tv., København

• Konfirmation, 12 Apr. 1942, København, Garnisons kirke. ⁵

• Navneændring, 14 Okt. 1982. til Asbjørn Yde-Larsen

• Ved død. ² bopæl Hammerensgade 8, 2 tv, København K

• Nekrolog. ⁶ Forhenværende redaktør Asbjørn Yde-Larsen er død 31. marts, 79 år. Formanden for Danmarks Radios Seniorklub, Bent Erik Hansen, skriver: "Vort mangeårige medlem døde i sit hjem, netop som vi var mange, der var i færd med at forberede en hyldest til ham i anledning af hans forestående 80-årsdag torsdag den 3. april.
Asbjørn var æresmedlem i DRs Seniorklub, hvori han gennem mange år havde lagt et stort og fortjenstfuld arbejde i forbindelse med mange rejser og foredragsarrangementer. En meget initiativrig mand med et stort netværk, han kunne trække på. Og i foreningsverdenen lagde han mange af sine kræfter. Han var en kritisk samler af moderne dansk kunst, der fyldte meget i de hjem, han skabte med sin for tidligt afdøde hustru. Asbjørn, der var Københavner med stort K, havde en dyb kærlighed til det jyske, ikke mindst Thy, hvor familien havde sommerhus i mange år. Og som han dog kunne fortælle. Han kom efter en lang tjeneste i den skrivende presse til TV Avisen kort efter dens oprettelse i 1965 og blev på en måde TV Avisens ambassadør. Han stod for utallige arrangementer, hvor han optrådte som vært for hundredvis af interesserede, der gerne ville vide noget mere om, hvordan en elektronisk avis bliver til. Han var en fremragende formidler af viden om det arbejde, der udføres på en så speciel arbejdsplads. Hans indsats vil sent blive glemt i Danmarks Radio, i Seniorklubben i Frederiksberg Kunstforening og i de københavnske journalisters veteranklub. Han var en af dem, der ikke kun spurgte om, hvad andre kunne gøre, men hvad han kunne gøre.