Eleonora Marie Jørgensdatter ¹

  Forskningsnotater:

Rise kirkebog mangler dåb 1735-1738.

  Begivenheder i hendes liv:

• Trolovelse, 17 Apr. 1760. ³ Hans Hansen af Dunkær og pigen Eleonore Marie Jørgensdatter

• Gift: med Hans Hansen Kromand, 1760, Rise sogn, Ærø herred, Svendborg amt. ⁴
(1732-1797) søn af Anders Hansen Kromand og hustru Gide Hansdatter

• Erhverv. ⁴ ægtefællen fæstebonde i Dunkær (Bro)

• Nævnes, 22 Sep. 1770. ⁵ i skiftet efter sin far, arver en søsterlod 28.30.10 3/4, som skal udbetales af hendes bror Johan til hende eller hendes mand påsken 1776.

• Nævnes, 9 Nov. 1773. ⁶ i skiftet efter sin mor, Eleonora Maria Jürgensdatter gift med Hans Hansen Kromand, Dunkier, arver en søsterlod 5.0.10½

• Erhverv, 1774. ⁷ bonitering i forbindelse med mulighed for udflytning i henhold til 1770-forordningen. Boniteret areal 23 td. 4 skp. 3 fjerdingskar. Areal i flademål: 32 td. 3 skp.8 fjerdingskar. Udskiftningskort 213

• Erhverv, 10 Jan. 1787. ⁸ ægtefællen selvejer på matr. nr. 8 - Christian 7./kronprins Frederik (6.) skænker samtlige øens fæstegårde til fæsterne som fri ejendom mod en årlig ydelse til kronen

• -. ⁴ ingen børn i ægteskabet

• Skifte. ⁴ hendes mands bror Anders Hansen Kromand arver gården, men da han havde sin gård i Kallehave overlod han gården i Dunkær til en søn, Hans Andersen Kromand (gift med Agnes Hedvig Johansdatter, datter af Eleonoras bror Johan)

Udskiftningen i Gråsten amt

Efter 1770-forordningen kunne enhver bolsmand (gårdmand), der ønskede at få sin jord udskiftet af fællesskabet, kræve en generel opdeling og bonitering (dvs. bedømmelse af jordens dyrkningsværdi) af hele landsbyens jord og derefter få sin jordandel udlagt så vidt muligt på ét samlet sted. Udgifterne til opmålingen skulle betales af alle landsbybeboerne, selv om de øvrige ønskede at forblive i fællesskabet. Det var tilstrækkeligt for udskiftning af hele landsbyens jord, at halvdelen af bolsmændene gik ind for det.
Alle boniteringsakter i Gråsten amt er underskrevet af bolsmændene i sommeren 1774. Kådboere (husmænd) og indsiddere fik også jord, men ikke så meget at de blev i stand til at leve af jorden alene. De skulle være arbejdskraftreserve for bolsmændene. De fik som regel anvist jord længst væk fra landsbyen. De skulle efter 1770-forordningen have udlagt jord svarende til deres græsningsret under dyrkningsfællesskabet. Reglerne var indviklede og bolsmændene ønskede ikke at overlade mere end højst nødvendigt til de andre i landsbyen. Der var med andre ord et skel og undertiden en åbenlys modsætning mellem bolsmændene og landsbyens andre grupper
(Jesper Groth "Udskiftningen i Gråsten Amt", 1985)